Category Archives: Betingelser og vilkår

Kvik Automatens lånevilkår

Lånevilkår Kvik Automaten

Kvik Automaten Denmark ApS (herefter ”Kvik Automaten”) kan bevilge lån til en fysisk person (herefter ”Kunden”), som er mindst 21 år og myndig, er dansk statsborger med dansk CPR – nummer og folkeregisteradresse, og som af Kvik Automaten vurderes som kreditværdig.

Med kreditværdig menes, at Kunden ikke er registreret i noget skyldnerregister, og at Kunden ifølge kreditoplysninger og Kvik Automatens kreditvurderinger i øvrigt anses at have en god privatøkonomi. En yderligere forudsætning for bevilling af et lån er, at Kunden har et åbent mobiltelefonnummer, en fungerende e-mail adresse, samt ikke har et udestående lån hos Ferratum ApS, der er moderselskab til Kvik Automaten.

Lånebeløb og omkostninger

Kunden kan bevilges lån på mellem 500 – 6 000 kr. Samtlige tilgængelige lånebeløb, gebyrer og renter er opregnet i tabellen nedenfor.

Lånet pålægges et stiftelsesgebyr og renter, som anført nedenfor i lånetabellen.

Udover stiftelsesgebyr og renter til Kvik Automaten skal Kunden selv betale de sms-takster, der er forbundet med afsendelse af sms-beskeder til Kvik Automaten. Kunden skal herved betale de almindelige sms-takster, som opkræves af Kundens mobiltelefonselskab.

Herudover skal Kunden afholde alle eventuelle omkostninger til sin egen bank i forbindelse med modtagelsen af lånet.

Kunden kan ikke bevilges et nyt lån, før et allerede bevilget lån er tilbagebetalt.

Låneomkostningerne kan opgøres som følger:

Samlede kredit beløb Løbetid Stiftelses Fast debitorrente Fast debitorrente pr. periode Debitorrente ÅOP Ydelsen
gebyr beløb pr. år før skat
500 kr. 30 dage* 0 kr.* 0 kr.* 0,00%* 0,00%* 0.00%* 500 kr. *
500 kr. 30 dage 100 kr. 50 kr. 10,00% 213,84% 2229,81% 650 kr.
1000 kr. 30 dage* 0 kr.* 0 kr.* 0,00%* 0,00%* 0.00%* 1000 kr. *
1000 kr. 30 dage 100 kr. 200 kr. 20,00% 791,61% 2229.81% 1300 kr.
2000 kr. 30 dage 100 kr. 480 kr. 24,00% 1221,48% 2023.62% 2580 kr.
3000 kr. 30 dage 100 kr. 740 kr. 24,67% 1309,30% 1834.28% 3840 kr.
4000 kr. 30 dage 100 kr. 940 kr. 23,50% 1158,94% 1501.20% 5040 kr.
5000 kr. 30 dage 100 kr. 1 150 kr. 23,00% 1099% 1355,19% 6250 kr.
6000 kr. 30 dage 100 kr. 1 400 kr. 23,33% 1139% 1355,19% 7500 kr.

*Tilbuddet gælder kun nye kunder.

Den årlige omkostning i procent (ÅOP) er den samlede pris for lånet, udtrykt i procent per år og beregnes i overensstemmelse med reglerne i kreditaftaleloven.

Tilbagebetaling

Lånet forfalder til betaling 30 dage efter lånets udbetaling. Fordringen bliver overdraget til Intrum Justitia A/S, Lyngbyvej 20, 2. sal, 2100 København Ø., CVR nummer 10613779. Intrum Justitia er indtil videre bemyndiget Kvik Automaten ApS til at modtage og kvittere for betaling. Kunden skal derfor på forfaldsdatoen tilbagebetale lånebeløbet, stiftelsesgebyr og renter til Kvik Automaten ApS. Betaling, indsigelser samt alle øvrige henvendelser skal indtil videre ske til Kvik Automaten ApS, Omøgade 8. 2. sal. 2100 København Ø, telefonnr.: 70 25 58 45, e-mail: kundeservice@kvikautomaten.dk. Betaling kan ske til Kvik Automatens bankkonto reg.nr. 4073 konto nr. 11132278 i Danske Bank eller ved brug af tilsendte indbetalingskort. Ved betaling bedes betaleridentifikation i henhold til indbetalingskortet opgives.

I tilfælde af at betalingen ikke kan identificeres som foretaget af Kunden, anses lånet for udestående indtil betalingen identificeres. Kunden skal betale morarente jf. nedenfor, for den forsinkede betaling.

Tilbagebetaling af lånet anses for sket, når lånebeløbet, stiftelsesgebyr og renterne er modtaget hos Kvik Automaten ApS.

Indfrielse før tid

Hvis kunden ønsker at tilbagebetale lånet før forfaldsdatoen, kan dette ske med en reduktion af de samlede renteomkostninger i den resterende del af aftalens løbetid. Den samlede omkostning for Kunden ved at tilbagebetale lånet før forfaldsdatoen, kan ikke overstige det oprindelige fakturabeløb til aftalt forfaldsdato.

Ønsker kunden at tilbagebetale lånet før forfaldsdatoen, skal Kunden give Kvik Automaten skriftlig besked herom til nedenstående postadresse. For at have garanti for at brevet når frem til Kvik Automaten, kan det sendes med anbefalet post, og kvitteringen gemmes, indtil der er kommet svar retur fra Kvik Automaten, der indeholder det endelige beløb der skal tilbagebetales.

Kvik Automaten ApS

Omøgade 8, 2

2100 København Ø

Morarente og omkostninger ved forsinket betaling

Såfremt betaling af lånet, stiftelsesgebyr og renter ikke er foretaget på forfaldsdagen, skal Kunden af det udestående beløb betale morarente efter rentelovens regler. Morarentesatsen svarer til Nationalbankens officielle udlånsrente med tillæg af 7 pct. For rykkerskrivelser og/eller inkassovarsel, der sendes til Kunden vedrørende udestående forfaldne beløb, opkræves rykkergebyrer og inkassogebyr i overensstemmelse med reglerne herom i renteloven.

Kunden skal betale et rykkergebyr på 100 kr. for hver rykker, Kvik Automaten sender Kunden vedrørende et forfaldent lån.

Kunden skal betale omkostningerne ved inddrivelsen af et udestående lån.

Overdragelse af fordringen

Kvik Automaten er berettiget til at overdrage alle rettigheder og forpligtelser i henhold til låneaftalen til tredjemand uden forudgående samtykke fra Kunden. Kunden er ikke berettiget til at overdrage dennes rettigheder og forpligtelser i henhold til låneaftalen til tredjemand.

Kundens låneansøgning m.m.

Kunden kan sende sin låneansøgning enten via Kvik Automatens hjemmeside www.kvikautomaten.dk ellervia sin mobiltelefon ved at sende en sms til nr. 1245. Kunden skal i sms’en angive lånebeløb, CPR – nummer, mobilnummer og e-mail adresse.

Eksempel:

2000 011289-1313 22502050 anders@email.dk

Modtager Kvik Automaten Kundens sms inden for kundeservice åbningstid, vil Kunden modtage svar på låneansøgningen via sms inden for kort tid. Kvik Automatens kundeservice har åbent mandag til fredag kl. 09.00 til 18.00 og lørdag kl. 10.00 til 15.00

Godkender Kvik Automaten Kundens låneansøgning, sender Kvik Automaten enten pr. e-mail et svar til kunden indeholdende en låneaftale med en pinkode, EU låneformular samt en kopi af de samlede lånevilkår, NemKonto information og oplysninger om långiver i henhold til Forbrugeraftaleloven og Kreditaftaleloven. I Kvik Automatens svar (låneaftale) fremgår den samlede pris for lånet inklusive stiftelsesgebyr og renter, vilkår om betaling og levering af aftalen, herunder at kunden giver sit samtykke til, at Kvik Automaten bruger kundens CPR-nummer til udbetaling af lånebeløbet via NemKonto, og at Kunden kan forvente at have lånebeløbet til disposition indenfor 2 bankdage,fortrydelsesretten og til hvilken adresse meddelelse om fortrydelse skal sendes. Derudover at Kunden accepterer, at få lånebeløbet udbetalt inden fortrydelsesrettens udløb, hvortil lånebeløbet inklusivt stiftelsesgebyr og renter skal betales tilbage til. De samlede lånevilkår er modtaget af Kunden, og ligger på hjemmesiden www.kvikautomaten.dk,og at kunden ved at udfylde ”Pinkode” boksen på Kvik Automatens hjemmeside accepterer de af Kvik Automaten fremsendte vilkår, samt at aftalen nu indgås og lånebeløbet overføres til Kundens NemKonto.

Såfremt Kvik Automaten kan bevilge lånet, skal Kunden, for at acceptere udbetalingen af lånebeløbet og Kvik Automatens oplyste lånevilkår, udfylde ”Pinkode” boksen på Kvik Automatens hjemmeside inden for 3 dage fra Kvik Automatens svar på låneansøgningen.

Såfremt Kunden ikke udfylder ”Pinkode” boksen på Kvik Automatens hjemmeside, inden for 3 dage fra Kvik Automatens svar på låneansøgningen, anses låneansøgningen som annulleret.

Ved at udfylde ”Pinkode” boksen på Kvik Automatens hjemmeside, bekræfter Kunden, at denne er en myndig person, er bekendt med, og accepterer Kvik Automatens lånevilkår, låneformular, låneaftalen med Kvik Automaten, samt at Kunden ønsker lånebeløbet overført til dennes NemKonto hurtigst muligt og inden fortrydelsesfristen er udløbet.

Kunden kan forvente at disponere over beløbet efter 2 bankdage, når beløbet er registreret på kundens NemKonto af kundens bank.

Kunden modtager efterfølgende en faktura fra Kvik Automaten Denmark, som specificerer lånebeløb, stiftelsesgebyr og renter. Lånet, stiftelsesgebyr og renter forfalder 30 dage efter lånets udbetaling til Kunden.

Låneaftalen anses for indgået, når Kunden har udfyldt og sendt de bekræftende felter ” Pinkode” boksen på Kvik Automatens hjemmeside, og når Kunden har modtaget den skriftlige bekræftelse på aftalen via e-mail.

Kommunikation

Al korrespondance vedrørende låneaftalen mellem Kvik Automaten og Kunden skal sendes skriftligt til den adresse eller e-mailadresse som parterne hver især har oplyst via Kundens låneansøgning og Kvik Automatens skriftlige bekræftelse på aftalen.

Kunden er forpligtet til straks at informere Kvik Automaten, såfremt der sker ændringer i Kundens adresse, mobiltelefonnummer eller anden information, som Kunden har oplyst ved låneansøgningen.

Personoplysninger og Kundens samtykke til behandling og registrering af personoplysninger

Kvik Automaten registrerer som dataansvarlig i henhold til persondataloven Kundens navn, adresse, CPR-nummer, mobiltelefonnummer, e-mail adresse og låneoplysninger.

Kundens personoplysninger registreres til brug for administration af kundeforholdet og indhentning af en kreditvurdering.

Kvik Automaten forbeholder sig retten til at videregive personoplysninger til debitorregistre, de IT-virksomheder, som bistår Kvik Automaten med deres IT samt selskaber tilhørende samme koncern som Kvik Automaten, dog herudover ikke til nogen andre, medmindre videregivelse er påkrævet ved lov. Videregivelse til debitorregistre finder kun sted ved Kundens misligholdelse af låneaftalen.

Videregivelse til IT-virksomheder er alene med henblik på intern håndtering af låneforholdet, og er således ikke videregivelse til markedsføring.

Kvik Automaten forbeholder sig ret til at optage samtaler eller på anden måde dokumentere kommunikationen med Kunden. Dette vil blive oplyst til Kunden, inden samtalen påbegyndes, såfremt det er tilfældet.

Kunden kan i henhold til persondatalovens regler kræve indsigt i de oplysninger om Kunden, som Kvik Automaten behandler.

Ved Kundens accept af låneudbetalingen, anses Kunden for at have givet samtykke til Kvik Automatens registrering, behandling og videregivelse af Kundens personoplysninger, herunder Kundens CPR-nummer til samarbejdspartnere, som nævnt ovenfor.

Misligholdelse

Kvik Automaten fører et advarselsregister i henhold til persondatalovens regler herom. Såfremt Kunden groft misligholder aftaleforholdet, kan Kvik Automaten registrere Kunden i et advarselsregister og/eller indberette Kunden til et eller flere skyldnerregistre. Kvik Automaten anmelder retsstridigt misbrug til politiet.

Fortrydelsesret

Idet der er tale om en fjernsalgsaftale i henhold til reglerne i forbrugeraftaleloven og kreditaftaleloven, kan Kunden fortryde aftalen inden for 14 dage. Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, Kunden har modtaget den skriftlige bekræftelse på låneaftalen via e-mail eller brevpost. Ønsker Kunden at fortryde låneaftalen, skal Kunden give Kvik Automaten skriftlig besked herom til nedenstående postadresse. For at have garanti for at brevet når frem til Kvik Automaten, kan det sendes med anbefalet post, og kvitteringen gemmes, indtil der er kommet svar retur fra Kvik Automaten.

Kvik Automaten ApS

Omøgade 8, 2

2100

Fortryder Kunden aftalen, skal Kunden i overensstemmelse med Kreditaftaleloven og inden 30 dage tilbagebetale lånebeløbet, samt påløbne renter for den periode lånet har været til rådighed for Kunden til Kvik Automaten Denmark Aps. Denne tidsfrist regnes fra det tidspunkt, hvor Kvik Automaten modtog Kundens skriftlige besked om fortrydelsen. Betaling kan ske til bankkonto reg.nr. 4073 kontonr. 11132278 i Danske bank eller ved brug af tilsendte indbetalingskort. Ved betaling bedes angivet leverandørnavn Kvik Automaten og fakturanummer.

Ved Kundens accept af låneudbetalingen anses Kunden for udtrykkeligt at have anmodet om, at låneudbetalingen kan påbegyndes inden fortrydelsesfristens udløb.

Erstatningsansvar

Kunden er erstatningsansvarlig for tab, som Kvik Automaten lider som følge af Kundens ukorrekte oplysninger og/eller Kundens misligholdelse af låneaftalen.

Force majeure

Kvik Automaten er ikke ansvarlig for skade, der følger af omstændigheder, som ligger uden for Kvik Automatens kontrol, herunder for eksempel ny lovgivning, myndighedsbeslutninger, strejker og lockouts.

Tvister

Låneaftalen er underlagt dansk ret. Alle uoverensstemmelser mellem Kunden og Kvik Automaten skal søges løst i mindelighed. Såfremt parterne ikke kan blive enige, skal tvisten afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.

Ovenstående lånevilkår er vedtaget af eneanpartshaveren i Kvik Automaten ApS den 21. maj 2013.

Folkia Lånevilkor

Vilkår for mikrolån Folkia

August 2012
Kreditgiver: Folkia AS Norge, Filial Sverige

1. Information
Folkia tilbyder korte lån via Internettet. Vi tilbyder korte lån med en løbetid på under 3 måneder. Vi opfylder naturligvis den gældende danske lovgivning – og tilstræber i alle forhold at sikre kunderne en hurtig og god service. Låneaftalen og al kommunikation er på dansk. Priser for vores ydelser samt de almindelige forretningsbetingelser fremgår på vores hjemmeside www.folkia.dk.

2. Lån
For at kunne låne penge hos Folkia skal du som minimum opfylde følgende betingelser:
• Du skal være min. 20 år
• Du skal have fast folkeregisteradresse i Danmark
• Du må ikke være registreret hos RKI (Ribers) eller DebitorRegistret
• Har du allerede et lån hos os, skal dette tilbagebetales, før du kan optage et nyt
• Du har været bosat i Danmark i mindst 12 måneder
• Du har en fast indkomst på mere end 5.000 kr. efter skat om måneden, dog ikke en offentlig ydelse som SU, kontanthjælp, starthjælp eller revalidering.

3. Acceptfrist
Hvis du godkendes som låntager, gælder vores lånetilbud i 24 timer, regnet fra tilbuddets afgivelse. Har du ikke inden denne frist accepteret lånetilbuddet, bortfalder tilbuddet uden videre.

4. Låneomkostninger
For lånet er låntageren skyldig at betale de omkostninger som er oplyst ved ansøgningen og som fremgår af de Standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger som er sendt til låntageren.

Øvrige omkostninger:
Rykkergebyr pr. rykker ved for sen betaling: kr.100. ÅOP er den samme før og efter skat. Den opgivne rente er den nominelle rente.

Lånegebyret inkluderer blandt andet omkostningerne i forbindelse med identitetskontrol, kreditvurdering, registeropslag samt generel sagsbehandling. Foruden ovenstående omkostninger kan Folkia kræve følgende omkostninger særskilt betalt af låntager: Udgifter påført Folkia som følge af lånets misligholdelse, herunder gebyr for rykkerskrivelser, gebyr for overdragelse til inkasso samt morarente. Ved overgivelse til inddrivelse via inkassobureau pålægges tillige sædvanlige inkassoomkostninger herfor. Såfremt låntager fortsat ikke betaler eller indgår aftale eller forlig herom, overdrages sagen til retslig inkasso ved advokat. Omkostningerne til den retslige inkasso pålægges tillige låntager.

Såfremt lånet ikke tilbagebetales rettidigt forbeholder Folkia sig ret til at opkræve morarenter svarende til Nationalbankens officielle udlånsrente med tillæg af 7%.

5. Udbetaling og låneperiode
Udbetaling sker til din konto. Vi giver dig automatisk besked om hvor hurtigt pengene er på din konto. Dette vil variere afhængig af hvilken bank du har og hvornår på dagen du har ansøgt. Lånet skal tilbagebetales i sin helhed inkl. lånegebyr senest på den aftalte forfaldsdag. Tilbagebetalingen skal ske ved indbetaling af den betalingsanmodning som bliver fremsendt via SMS, e-mail eller post.

6. Indbetaling før tid
Låntageren har ret til at helt eller delvis indfri sit lån med tillæg af stiftelsesomkostninger (navngivne som omkostninger i Standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger) når som helst inden forfaldsdagen. Dette skal ske af den fremsendte betalingsanmodning og kan ske uden pådragelse af yderligere omkostninger end de i pkt. 5 angivne.

7. Overdragelse af gæld
Folkia forbeholder sig ret til helt eller delvist at overdrage eller pantsætte sine rettigheder og forpligtelser i henhold til låneaftalen til tredjemand.
Låntager er ikke berettiget til at overdrage sine rettigheder eller forpligtelser i henhold til låneaftalen til tredjemand.

8. Behandling af personoplysninger
Låntager oprettes i Folkias kundekartotek. Det oplyses i denne forbindelse, at Folkia er dataansvarlig iht. Persondataloven. Folkia registrerer låntagers navn, adresse, cpr-nummer, telefonnummer samt låneoplysninger. Behandlingen af kundeoplysningerne er nødvendige for opfyldelse af kreditaftalen.

Folkia opbevarer de af låntager afgivne oplysninger til brug for kreditvurdering samt til brug for markedsføring af lignende produkter, medmindre låntageren har frabedt sig dette skriftligt til Folkia.

Opbevaring af låntagers data sker i henhold til reglerne i Lov om behandling af personoplysninger. Vi forbeholder os ret til at optage samtaler, eller på anden vis, dokumentere kommunikation med låntageren.

9. Vigtige oplysninger og kommunikation
Låntager har pligt til straks at underrette Folkia skriftligt om ændringer i adresse, telefonnummer og/eller e-mail adresse idet post fremsendt til den af Folkia registrerede adresse samt elektroniske beskeder sendt via SMS elle e-mail vil blive anset for at være kommet frem til låntager.

Låntager er indforstået med, at der gyldigt og med bindende virkning kan sendes meddelelser vedrørende låneforholdet herunder betalingspåmindelser til låntageren via SMS, e-mail eller ved hjælp af andre elektroniske kommunikationsmidler oplyst Folkia af låntager.

10. Misligholdelse
I tilfælde af misligholdelse forfalder lånet inkl. stiftelsesomkostninger og gebyrer til øjeblikkelig betaling.

Låneaftalen anses for misligholdt i tilfælde af at låntager:
• udsættes for individuel retsforfølgning i form af udlæg eller arrest
• standser sine betalinger, går konkurs, indleder forhandling om gældssanering eller indleder forhandlinger om akkord
• afgår ved døden
• tager fast bopæl udenfor landets grænser
• flytter bopæl og ikke inden 14 dage skriftligt underretter Folkia herom, eller
• har givet urigtige oplysninger af betydning for lånets oprettelse

Såfremt lånet i tilfælde af misligholdelse ikke tilbagebetales øjeblikkeligt, vil vi fremsende rykkerskrivelser, hvorved et gebyr på kr.100 pr. rykkerskrivelse vil blive opkrævet jf. Rentelovens regler. Hvis lånet fortsat ikke tilbagebetales, vil gælden blive overgivet til inkassobehandling, hvorved yderligere omkostninger vil blive opkrævet.

11. Ansvar
Folkia er ikke ansvarlig for tab, som skyldes nedbrud i/manglende adgang til IT-systemer eller beskadigelse af data i disse systemer, der kan henføres til nedennævnte begivenheder, uanset om det er os selv eller en ekstern leverandør, der står for driften af systemerne:

Svigt i vores strømforsyning eller telekommunikation, lovindgreb, eller forvaltningsakter, naturkatastrofer, krig, oprør, borgerlige uroligheder, sabotage, terror, hærværk (herunder computervirus og –hacking),

strejke, arbejdsnedlæggelse, sympatistrejke, lockout, blokade eller lign., uanset om konflikten er rettet mod eller iværksat af os selv eller vores organisation, og uanset konfliktens årsag. Dette gælder også, når konflikten rammer dele af Folkia eller vores leverandører, eller andre omstændigheder, som er udenfor vores kontrol.

12. Misbrug
I tilfælde af misligholdelse af låneaftalen vil Folkia i henhold til gældende lovgivning indberette låntager til skyldnerregistre, som f.eks. RKI og DebitorRegistret. Vi politianmelder herudover svindel og groft misbrug.

13. Klager
Klager bedes fremsendt skriftligt til Folkia AS Norge, Filial Sverige, Amaliegade 35, 1. sal, 1256 København K. Såfremt du ikke er tilfreds med vores svar på din klage har du efterfølgende mulighed for at anlægge en civil retssag ved domstolene i Danmark efter de almindelige regler herom. I den forbindelse finder dansk ret anvendelse. Låneforholdet er ikke omfattet af en garantifond eller garantiordning.

14. Fortrydelsesret
Efter lov om kreditaftaler § 19 kan du fortryde en kreditaftale indenfor 14 dage fra den dag, du har modtaget den aftalte ydelse. Hvis fortrydelsesfristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag, grundlovsdag, den 24. eller 31. december, udløber fristen først den følgende hverdag. Hvis du udøver din fortrydelsesret, skal du til Folkia betale kapitalen (låneprovenuet) og de renter der er påløbet fra den dato, hvor kreditmuligheden blev udnyttet, til den dato, hvor kapitalen betales tilbage, uden unødig forsinkelse og senest 30 kalenderdage efter at du sendt Folkia skriftligt meddelelse om udøvelsen af fortrydelsesretten. Fortrydelsesretten bortfalder, hvis låneaftalen på baggrund af låntagers udtrykkelige samtykke er blevet opfyldt af begge parter inden udløbet af fortrydelsesfristen. Efter udløbet af fortrydelsesfristen kan aftaler opsiges i overensstemmelse med reglerne i låneaftalen og disse vilkår. Hvis du vil sikre dig bevis for, at du har fortrudt rettidigt, kan du f.eks. sende brevet anbefalet og opbevare postkvitteringen. Underretning om, at du ønsker at udnytte fortrydelsesretten skal sendes til:

Folkia AS Norge, Filial Sverige
Amaliegade 35, 1. sal
1256 København K

Vivus Lånevilkår

Lånevilkår Vivus

4finance ApS, CVR-nr. 32 55 78 64

1. Information om selskabet og lån
Vivus.dk (som er ejet af 4finance ApS) kan bevilge lån til en fysisk person (herefter ”kunden”), som er mindst 20 år, er dansk statsborger med dansk CPR-nummer og folkeregisteradresse, har et gyldigt Nem ID og som af Vivus.dk vurderes kreditværdig.

Kreditværdighed hos Vivus.dk betyder at kunden ikke står registreret i et af følgende skyldnerregistre:

1. RKI (Experian)

2. Debitor Registret

2. Lånebeløb og omkostninger

Kunden kan bevilges lån på mellem 100,00 og 6.000,00 kr. Løbetiden for lånet er 1-30 dage.
De gældende priser kan ses på Vivus.dk startside.

Første gang der optages et lån hos Vivus.dk, kan kunden låne op til 4.000,00 kr. Når dette lån er tilbagebetalt rettidigt, stiger kundens maksimale lånebeløb hos Vivus.dk med 1.000,00 kr. Det maksimale lånebeløb hos Vivus.dk er 6.000,00 kr.

Kunden kan ikke bevilges et nyt lån, før et allerede bevilget lån er tilbagebetalt.

Eksempel på ovenstående:

Kunde A låner 3.000,00 kr. ved Vivus.dk i 30 dage. Renteudgiften på dette lån udgør fx 570,00 kr. (= 3.000,00 kr. * 19,00 %). Kunde A vælger efter 30 dage at forlænge lånet yderligere 30 dage. For at oprettelsen af forlængelsen kan gennemføres, indbetaler kunden 570,00 kr. til Vivus.dk (= (19,00 % / 30 dage * 30 dages forlængelse) * 3.000,00 kr.). Ved lånets forfaldsdato (efter i alt 60 dage) indbetales 3.570,00 kr. (lånebeløb plus oprindelige renter) til Vivus.dk.

Yderligere omkostninger

Kunden skal selv afholde alle eventuelle omkostninger til sin egen bank i forbindelse med modtagelsen af lånet. Roaming-omkostninger forbundet med indgående SMS’er eller opkald fra Vivus.dk afholdes ligeledes af kunden. Al kontakt mellem Vivus.dk og kunden, sker fra Danmark.

Inddrivning og inkasso

Rykkergebyret pr. rykker ved for sen betaling er 100,00 kr. Såfremt kunden fortsat ikke betaler eller indgår aftale om forlig herom efter tre rykkere, overgives inddrivelse til ekstern inkasso, hvor yderligere inkasseringsomkostninger pålægges kunden.

Såfremt lånet ikke tilbagebetales rettidigt forbeholder Vivus.dk sig ret til at opkræve renter svarende til en årlig nominel rente på 37,00 %. Dette svarer til en nominel daglig rente på 0,10 %.

3. Udbetaling og låneperiode

Godkender Vivus.dk kundens låneansøgning, udbetales lånebeløbet til den bankkonto, kunden har angivet i låneansøgningen. Vivus.dk informerer kunden om hvor hurtigt pengene er på dennes konto – dette varierer afhængigt af kundens bank og tidspunktet på dagen hvor kunden har ansøgt om et lån. Vivus.dk informerer i en e-mail hvortil og hvornår lånet skal tilbagebetales.

Lånet skal tilbagebetales i sin helhed inklusive renter senest på den aftalte forfaldsdag. Tilbagebetalingen skal ske ved en bankoverførsel til Vivus.dk.

Tilbagebetalingsinfo: Angiv lånenummer i beskedfeltet ved overførsel via netbank, og overfør lånet plus renter til:

o Vivus.dk konto hos Nordea:

Registreringsnummer

Kontonummer

2191

6886376543

 

4. Indbetaling før tid og fortrydelsesret
Kunden har ret til, helt eller delvist, at indfri sit lån når som helst inden forfaldsdagen. Dette skal ske jf. den fremsendte betalingsanmodning, og kan ske uden pådragelse af yderligere omkostninger.

Hvis kunden fortryder låneaftalen hos Vivus.dk, kan den fortrydes indenfor 14 dage fra den dag, kunden har modtaget den aftalte ydelse.
Hvis fortrydelsesfristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag, grundlovsdag, den 24. eller 31. december, udløber fristen først den følgende hverdag. Hvis kunden udøver sin fortrydelsesret, skal denne betale lånets beløb plus påløbende renter fra den dato, hvor låneaftalen blev underskrevet med PID-koden, til den dato, hvor lånebeløbet betales tilbage, uden unødig forsinkelse. Dette skal ske senest 14 kalenderdage efter at kunden har sendt selskabet en skriftlig meddelelse om udøvelsen af fortrydelsesretten.
Fortrydelsesretten bortfalder, hvis låneaftalen på baggrund af kundens udtrykkelige samtykke er blevet opfyldt af begge parter inden udløbet af fortrydelsesfristen. Efter udløbet af fortrydelsesfristen kan aftaler opsiges i overensstemmelse med regler i låneaftalen og disse vilkår. Hvis kunden vil sikre sig bevis for, at denne har fortrudt rettidigt, kan denne fx sende brevet anbefalet og opbevare postkvitteringen.

Ønske om at udnytte fortrydelsesretten skal sendes til: 4finance ApS, Vesterbrogade 124B, 2. tv., 1620 København V.

5. Overdragelse af gæld
Vivus.dk forbeholder sig ret til, helt eller delvist, at overdrage eller pantsætte sine rettigheder og forpligtelser i henhold til låneaftalen til tredjemand.

Kunden er ikke berettiget til at overdrage sine rettigheder eller forpligtelser i henhold til låneaftalen til tredjemand.

6. Behandling af personoplysninger
Kunden oprettes i Vivus.dk kundekartotek. Det oplyses i denne forbindelse, at Vivus.dk er dataansvarlig iht. Persondataloven. Vivus.dk registrerer kundens navn, PID-nummer, e-mail adresse, postadresse, CPR-nummer, telefonnummer samt låneoplysninger. Behandlingen af kundeoplysningerne er nødvendige for opfyldelse af kreditaftalen.

Vivus.dk opbevarer de, af kunden, afgivne oplysninger til brug af kreditvurdering, samt til brug af markedsføring af lignende produkter, medmindre kunden har frabedt sig dette i forbindelse med indgåelsen af låneaftalen.

Opbevaring af kundens data sker i henhold til reglerne i Lov om behandling af personoplysninger. Vi forbeholder os ret til at optage samtaler, eller på anden vis, dokumentere kommunikation med kunden.

7. Vigtige oplysninger og kommunikation
Kunden har pligt til straks at underrette Vivus.dk ved e-mail til info@vivus.dk, om ændringer i adresse, telefonnummer og/eller e-mail adresse, idet elektroniske beskeder sendt via SMS eller e-mail, vil blive anset for at være kommet frem til kunden.

Kunden er indforstået med, at der gyldigt og med bindende virkning, vil blive sendt meddelelser fra Vivus.dk til kunden vedrørende låneforholdet, herunder betalingspåmindelser via SMS, e-mail eller telefonopkald.

8. Misligholdelse
I tilfælde af misligholdelse forfalder lånet inkl. renter, omkostninger herunder gebyrer til øjeblikkelig betaling.

Låneaftalen anses for misligholdt i tilfælde af at kunden:

  • udsættes for individuel retsforfølgning i form af udlæg eller arrest
  • standser sine betalinger, kommer under konkurs, indleder forhandling om gældssanering eller indleder forhandlinger om akkord
  • afgår ved døden
  • tager fast bopæl udenfor landets grænser
  • flytter bopæl og ikke inden 14 dage skriftligt underretter Vivus.dk herom, eller
  • har givet urigtige oplysninger af betydning for lånets oprettelse

Såfremt lånet, i tilfælde af misligholdelse, ikke tilbagebetales øjeblikkeligt, vil Vivus.dk fremsende rykkerskrivelser, hvorved et gebyr på 100,00 pr. rykkerskrivelse vil blive opkrævet jf. Rentelovens regler. Hvis lånet fortsat ikke tilbagebetales, vil gælden blive overgivet til inkassobehandling, hvorved yderligere omkostninger vil blive opkrævet.

9. Afbetaling
Afbetaling er som udgangspunkt ikke en betalingsmulighed hos Vivus.dk, da produktet skal ses som en kortfristet mulighed med 1 – 30 dages løbetid. Låntageren kan i enkelte tilfælde ansøge om at tilbagebetale sit lån via en afdragsordningning, men det skal understreges, at der ikke med garanti kan oprettes en afdragsordning.
Såfremt låntager godkendes til en afdragsordning er prisen for oprettelse af en afdragsordning 50,00 kr. Udover administrationsgebyret koster det 25,00 kr. pr. måned afdragsordningen løber i.
Løbetiden på afdragsordningen er som hovedregel maksimalt 3 måneder.

Har kunden ønske om en afdragsordning der løber længere end 3 måneder, påkræver Vivus.dk følgende dokumentation:

  • 3 seneste lønsedler
  • seneste årsopgørelse
  • månedsbudget over indtægter og udgifter, samt rådighedsbeløb pr. måned og hvad kunden mener at kunne afdrage med hver måned

Kunden skal være opmærksom på, at der er tale om en subjektiv vurdering af den konkrete sag.
Vivus.dk vil derfor ikke garantere, at der i alle kunders tilfælde kan oprettes en afdragsordning, da det tydeligt fremgår af vores produktbeskrivelse, at lånets løbetid maksimalt er op til 30 dage.

10. Ansvar
Vivus.dk frasiger sig ansvaret for indirekte skader. Vivus.dk er heller ikke ansvarlig for tab, som skyldes nedbrud i/manglende adgang til IT-systemer eller beskadigelse af data i disse systemer, der kan henføres til nedennævnte begivenheder, uanset om det er 4finance Group (ultimativ ejer af Vivus.dk) eller en ekstern leverandør, der står for driften af systemerne:

  • svigt i vores strømforsyning eller telekommunikation, lovindgreb, eller forvaltningsakter, naturkatastrofer, krig, oprør, borgerlige uroligheder, sabotage, terror, hærværk (herunder computervirus og – hacking),
  • strejke, arbejdsnedlæggelse, sympatistrejke, lockout, blokade eller lign., uanset om konflikten er rettet mod eller iværksat af os selv eller vores organisation, og uanset konfliktens årsag. Dette gælder også, når konflikten rammer dele af Vivus.dk eller vores leverandører, eller
  • andre omstændigheder, som er udenfor vores kontrol.

11. Misbrug
I tilfælde af misligholdelse af låneaftalen, vil Vivus.dk i henhold til gældende lovgivning, indberette kunden til Experian (RKI) og Debitor Registret.

Vi politianmelder herudover svindel og groft misbrug.

12. Klager
Klager og kritik bedes fremsendt til info@vivus.dk.
Låneforholdet er ikke omfattet af en garantifond eller garantiordning.

Såfremt kunden ikke er tilfreds med et svar på eventuel klage, har kunden efterfølgende mulighed for at anlægge en civil retssag ved domstolene i Danmark efter de almindelige regler herom. I den forbindelse finder dansk ret anvendelse.

Kunden har også mulighed for at klage til:
Forbrugerombudsmanden
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby

og/eller

Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø

og/eller

Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K

Ferratums lånevilkår

Lånevilkår Ferratum kviklån / smslån

Ferratum Denmark ApS (herefter ”Ferratum”) kan bevilge lån til en fysisk person (herefter ”Kunden”), som er mindst 21 år og myndig, er dansk statsborger med dansk CPR- nummer og folkeregisteradresse, og som af Ferratum vurderes som kreditværdig.

Med kreditværdig menes, at Kunden ikke er registreret i noget skyldnerregister, og at Kunden ifølge bekræftede kreditoplysninger og Ferratums kreditvurderinger i øvrigt anses at have en god privatøkonomi. En yderligere forudsætning for bevilling af et lån er, at Kunden har et åbent mobiltelefonnummer og en fungerende e-mail adresse, samt ikke har et udestående lån hos Kvik Automaten ApS, der er datterselskab til Ferratum.

Ferratum Lånebeløb og omkostninger

Kunden kan bevilges lån på mellem 500 – 6.000 kr. Samtlige tilgængelige lånebeløb, gebyrer og renter er opregnet i ydelsestabellen nedenfor.

Lånet pålægges et stiftelsesgebyr og renter, som anført nedenfor i ydelsestabellen.

Udover stiftelsesgebyr og renter til Ferratum skal Kunden selv betale de sms-takster, der er forbundet med afsendelse af sms-beskeder til Ferratum. Kunden skal herved betale de almindelige sms-takster, som opkræves af Kundens mobiltelefonselskab.

Herudover skal Kunden afholde alle eventuelle omkostninger til sin egen bank i forbindelse med modtagelsen af lånet.

Kunden kan ikke bevilges et nyt lån, før et allerede bevilget lån er tilbagebetalt.

Låneomkostningerne kan opgøres som følger:

Samlede kreditbeløb Løbetid Stiftelses Fast debitorrente Fast debitorrente pr. periode ÅOP Ydelsen
gebyr beløb før skat
500 kr. 15 dage* 0 kr.* 0 kr. * 0,00%* 0.00%*     500 kr. *
500 kr. 15 dage 100 kr. 0 kr. 0,00% 7849,68% 600 kr.
1000 kr. 15 dage 100 kr. 100 kr. 10,00% 7849,68% 1200 kr.
1500 kr. 15 dage 100 kr. 200 kr. 13,33% 7849,68% 1800 kr.
2000 kr. 15 dage 100 kr. 300 kr. 15,00% 7849,68% 2400 kr.
500 kr. 30 dage 100 kr. 50 kr. 10,00% 2229.81%     650 kr.
1000 kr. 30 dage 100 kr. 200 kr. 20,00% 2229.81%   1.300 kr.
1500 kr. 30 dage 100 kr. 335 kr. 22,33% 2023.62%   1.935 kr.
2000 kr. 30 dage 100 kr. 480 kr. 24,00% 2023.62%   2.580 kr.
2500 kr. 30 dage 100 kr. 600 kr. 24,00% 1834.28%   3.200 kr.
3000 kr. 30 dage 100 kr. 740 kr. 24,67% 1834.28%   3.840 kr.
3500 kr. 30 dage 100 kr. 845 kr. 24,14% 1660.53%   4.445 kr.
4000 kr. 30 dage 100 kr. 940 kr. 23,50% 1501.20%   5.040 kr.
3000 kr. 45 dage 100 kr. 1040 kr. 34,67% 1215.32%   4.140 kr.
3500 kr. 45 dage 100 kr. 1230 kr. 35,14% 1215.32%   4.830 kr.
4000 kr. 45 dage 100 kr. 1380 kr. 34,50% 1140.98%   5.480 kr.
4500 kr. 45 dage 100 kr. 1565 kr. 34,78% 1140.98%   6.165 kr.
5000 kr. 45 dage 100 kr. 1700 kr. 34,00% 1070.34%   6.800 kr.
5500 kr. 45 dage 100 kr. 1880 kr. 34,18% 1070.34%   7.480 kr.
6000 kr. 45 dage 100 kr. 2000 kr. 33,33% 1003.24%   8.100 kr.

*Tilbuddet gælder kun nye kunder

Den årlige omkostning i procent (ÅOP) er den samlede pris for lånet, udtrykt i procent per år og beregnes i overensstemmelse med reglerne i kreditaftaleloven.

Ferratum Tilbagebetaling

Ydelsen forfalder til betaling 15 til 45 dage efter lånets udbetaling. Fordringen er overdraget til Intrum Justitia A/S, Lyngbyvej 20, 2. sal, 2100 København Ø., CVR nummer 10613779. Intrum Justitia har indtil videre bemyndiget Ferratum Denmark ApS til at modtage og kvittere for betaling. Kunden skal derfor på forfaldsdatoen tilbagebetale det samlede kreditbeløb, stiftelsesgebyr og renter til Ferratum Denmark ApS. Betaling, indsigelser samt alle øvrige henvendelser skal indtil videre ske til Ferratum Denmark ApS, Omøgade 8. 2. sal. 2100 København Ø, telefonnr.: 70 20 10 47, e- mail:kundeservice@ferratum.dk. Betaling kan ske til Ferratums bankkonto reg.nr. 4073 konto nr. 11074316 i Danske Bank eller ved brug af tilsendte indbetalingskort. Ved betaling bedes betaleridentifikation i henhold til indbetalingskortet opgivet.

I tilfælde af at betalingen ikke kan identificeres som foretaget af Kunden, anses lånet for udestående indtil betalingen identificeres. Kunden skal betale morarente jf. nedenfor, for den forsinkede betaling.

Tilbagebetaling af lånet anses for sket, når lånebeløbet, stiftelsesgebyr og renterne er modtaget hos Ferratum Denmark ApS.”

Indfrielse før tid

Hvis kunden ønsker at tilbagebetale lånet før forfaldsdatoen, kan dette ske med en reduktion af de samlede renteomkostninger i den resterende del af aftalens løbetid. Den samlede omkostning for Kunden ved at tilbagebetale lånet før forfaldsdatoen, kan ikke overstige det oprindelige fakturabeløb til aftalt forfaldsdato.

Ønsker kunden at tilbagebetale lånet før forfaldsdatoen, skal Kunden give Ferratum skriftlig besked herom til nedenstående postadresse. For at have garanti for at brevet når frem til Ferratum, kan det sendes med anbefalet post, og kvitteringen gemmes, indtil der er kommet svar retur fra Ferratum, der indeholder det endelige beløb der skal tilbagebetales.

Ferratum Denmark ApS

Omøgade 8, 2

2100 København Ø

Ferratum Forlængelse af løbetiden

Ved ansøgning via Ferratums hjemmeside www.ferratum.dk,via SMS eller ved at kontakte Ferratums kundeservice kan kunden anmode om en forlængelse af løbetiden på sit lån i en periode svarende til det oprindelige låns løbetid. (f.eks. kan et 30-dages lån således kun forlænges i 30 dage) Anmodning om forlængelse skal foretages senest 5 dage efter forfaldsdatoen. Der kan kun ansøges om to forlængelser af løbetid pr. lån.

Som betingelse for forlængelse af løbetiden, skal kunden, betale samtlige gebyrer og renter for det oprindelige lån frem til forfaldsdagen. Såfremt anmodningen accepteres af Ferratum, sender Ferratum forlængelsesaftalen til kunden med betalingsoplysningerne. Såfremt kunden indenfor den angivne frist undlader at betale de omkostninger, der er angivet som betingelse for forlængelse i forlængelsesaftalen, vil forlængelsesanmodningen ikke blive imødekommet, og kunden er forpligtet til at betale i overensstemmelse med betalingsbetingelserne for det oprindelige lån.

Ved forlængelse af løbetiden pålægges der nyt stiftelsesgebyr og renter i henhold til tabellen ovenfor. Der pålægges ikke yderligere gebyrer, renter mm. i forlængelsesperioden udover hvad der fremgår af tabellen ovenfor.

Morarente og omkostninger ved forsinket betaling

Såfremt betaling af lånet, stiftelsesgebyr og renter ikke er foretaget på forfaldsdagen skal Kunden af det udestående beløb betale morarente efter rentelovens regler. Morarentesatsen svarer til Nationalbankens officielle udlånsrente med tillæg af 7 pct. For rykkerskrivelser og/eller inkassovarsel, der sendes til Kunden vedrørende udestående forfaldne beløb, opkræves rykkergebyrer og inkassogebyr i overensstemmelse med reglerne herom i renteloven.

Kunden skal betale et rykkergebyr på 100 kr. for hver rykker, Ferratum Denmark sender Kunden vedrørende et forfaldent lån.

Kunden skal betale omkostningerne ved inddrivelsen af et udestående lån.

Overdragelse af fordringen

Ferratum er berettiget til at overdrage alle rettigheder og forpligtelser i henhold til låneaftalen til tredjemand uden forudgående samtykke fra Kunden. Kunden er ikke berettiget til at overdrage dennes rettigheder og forpligtelser i henhold til låneaftalen til tredjemand.

Kundens låneansøgning m.m.

Kunden kan sende sin låneansøgning enten via Ferratums hjemmeside www.ferratum.dk ellervia sin mobiltelefon ved at sende en sms til nr. 1980. Kunden skal i sms’en angive lånebeløb, dage, CPR nummer, mobilnummer og e-mail adresse.

Eksempel:

2000 30 011289-1313 20502050 anders@email.dk

Modtager Ferratum Kundens sms inden for kundeservice åbningstid, vil Kunden modtage svar på låneansøgningen via sms inden for kort tid.

Ferratums kundeservice har åbent mandag til fredag kl. 09.00 til 18.00 og lørdag kl. 10.00 til 15.00

Godkender Ferratum Kundens låneansøgning, sender Ferratum pr. e-mail et svar til kunden indeholdende en låneaftale, låneformular og pinkode samt en kopi af de samlede lånevilkår, NemKonto information og oplysninger om långiver i henhold til Forbrugeraftaleloven og Kreditaftaleloven. I Ferratums svar fremgår den samlede pris for lånet inklusive stiftelsesgebyr og renter, vilkår om betaling og levering af aftalen, herunder at kunden giver sit samtykke til at Ferratum bruger kundens CPR- nr. til udbetaling af lånebeløbet via NemKonto, og at kunden kan forvente at have lånebeløbet til disposition indenfor 2 bankdage,fortrydelsesretten og til hvilken adresse meddelelse om fortrydelse skal sendes. Derudover at kunden accepterer, at få lånebeløbet udbetalt inden fortrydelsesrettens udløb, hvortil lånebeløbet inklusivt stiftelsesgebyr og renter skal betales tilbage til, at de samlede lånevilkår er modtaget af Kunden og ligger på hjemmesiden www.ferratum.dk, og at kunden ved at benytte ”Godkend PINkode” boksen på Ferratums hjemmeside accepterer de af Ferratum fremsendte vilkår, samt at aftalen nu indgås og lånebeløbet overføres til kundens NemKonto.

Såfremt Ferratum kan bevilge lånet, skal Kunden, for at acceptere udbetalingen af lånebeløbet og Ferratums oplyste lånevilkår, udfylde ”GODKENDT og PINkode” boksen på Ferratums hjemmeside inden for 3 dage fra Ferratums svar på låneansøgningen.

Såfremt Kunden ikke udfylder ”Godkend PINkode” boksen på Ferratums hjemmeside, inden for 3 dage fra Ferratums svar på låneansøgningen, anses låneansøgningen som annulleret.

Ved at udfylde ”GODKENDT og PINkode” boksen på Ferratums hjemmeside, bekræfter Kunden, at denne er en myndig person, er bekendt med og accepterer Ferratums lånevilkår, låneformular, låneaftalen med Ferratum, samt at Kunden ønsker lånebeløbet overført til dennes NemKonto hurtigst muligt og inden fortrydelsesfristen er udløbet.

Kunden kan forvente at disponere over beløbet efter 2 bankdage, når beløbet er registreret på kundens NemKonto af kundens bank.

Kunden modtager efterfølgende en faktura fra Ferratum Denmark, som specificerer lånebeløb, stiftelsesgebyr og renter. Ydelsen, stiftelsesgebyr og renter forfalder 15 til 45 dage efter lånets udbetaling til Kunden.

Låneaftalen anses for indgået, når Kunden har udfyldt og sendt de bekræftende felter ”Godkend PINkode” boksen på Ferratums hjemmeside, og når Kunden har modtaget den skriftlige bekræftelse på aftalen via e-mail.

Kommunikation

Al korrespondance vedrørende låneaftalen mellem Ferratum og Kunden skal sendes skriftligt til den adresse eller e-mailadresse som parterne hver især har oplyst via Kundens låneansøgning og Ferratums skriftlige bekræftelse på aftalen.

Kunden er forpligtet til straks at informere Ferratum, såfremt der sker ændringer i Kundens adresse, mobiltelefonnummer eller anden information, som Kunden har oplyst ved låneansøgningen.

Personoplysninger og Kundens samtykke til behandling og registrering af personoplysninger

Ferratum registrerer som dataansvarlig i henhold til persondataloven Kundens navn, adresse, CPR-nummer, mobiltelefonnummer, e-mailadresse og låneoplysninger.

Kundens personoplysninger registreres til brug for administration af kundeforholdet og indhentning af en kreditvurdering.

Ferratum forbeholder sig retten til at videregive personoplysninger til debitorregistre, de IT- virksomheder, som bistår Ferratum med deres IT samt selskaber tilhørende samme koncern som Ferratum, dog herudover ikke til nogen andre, medmindre videregivelse er påkrævet ved lov. Videregivelse til debitorregistre finder kun sted ved Kundens misligholdelse af låneaftalen.

Videregivelse til IT-virksomheder er alene med henblik på intern håndtering af låneforholdet og er således ikke videregivelse til markedsføring.

Ferratum forbeholder sig ret til at optage samtaler eller på anden måde dokumentere kommunikationen med Kunden. Dette vil blive oplyst til Kunden, inden samtalen påbegyndes, såfremt det er tilfældet.

Kunden kan i henhold til persondatalovens regler kræve indsigt i de oplysninger om Kunden, som Ferratum behandler.

Ved Kundens accept af låneudbetalingen, anses Kunden for at have givet samtykke til Ferratums registrering, behandling og videregivelse af Kundens personoplysninger, herunder Kundens CPR-numer til samarbejdspartnere, som nævnt ovenfor.

Misligholdelse

Ferratum fører et advarselsregister i henhold til persondatalovens regler herom. Såfremt Kunden groft misligholder aftaleforholdet, kan Ferratum registrere Kunden i et advarselsregister og/eller indberette Kunden til et eller flere skyldnerregistre. Ferratum anmelder retsstridigt misbrug til politiet.

Fortrydelsesret

Idet der er tale om en fjernsalgsaftale i henhold til reglerne i forbrugeraftaleloven og kreditaftaleloven, kan Kunden fortryde aftalen inden for 14 dage. Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, Kunden har modtaget den skriftlige bekræftelse på låneaftalen via e-mail eller brevpost. Ønsker Kunden at fortryde låneaftalen, skal Kunden give Ferratum skriftlig besked herom til nedenstående postadresse. For at have garanti for at brevet når frem til Ferratum, kan det sendes med anbefalet post, og kvitteringen gemmes, indtil der er kommet svar retur fra Ferratum.

Ferratum Denmark ApS

Omøgade 8, 2

2100

Fortryder Kunden aftalen, skal Kunden i overensstemmelse med Kreditaftaleloven og inden 30 dage tilbagebetale lånebeløbet samt påløbne renter for den periode lånet har været til rådighed for Kunden til Ferratum Denmark ApS. Denne tidsfrist regnes fra det tidspunkt, hvor Ferratum modtog Kundens skriftlige besked om fortrydelsen. Betaling kan ske til bankkonto reg.nr. 4073 kontonr. 11074316 i Danske bank eller ved brug af tilsendte indbetalingskort. Ved betaling bedes angivet leverandørnavn Ferratum og fakturanummer.

Ved Kundens accept af låneudbetalingen anses Kunden for udtrykkeligt at have anmodet om, at låneudbetalingen kan påbegyndes inden fortrydelsesfristens udløb.

Erstatningsansvar

Kunden er erstatningsansvarlig for tab, som Ferratum lider som følge af Kundens ukorrekte oplysninger og/eller Kundens misligholdelse af låneaftalen.

Force majeure

Ferratum er ikke ansvarlig for skade, der følger af omstændigheder, som ligger uden for Ferratums kontrol, herunder for eksempel ny lovgivning, myndighedsbeslutninger, strejker og lockouts.

Tvister

Låneaftalen er underlagt dansk ret. Alle uoverensstemmelser mellem Kunden og Ferratum skal søges løst i mindelighed. Såfremt parterne ikke kan blive enige, skal tvisten afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.

Ovenstående lånevilkår er vedtaget af eneanpartshaveren i Ferratum Denmark ApS den 21.maj 2013.

TrustBuddy lånevilkår

ALMENE BETINGELSER OG VILKÅR FOR TRUSTBUDDY

TrustBuddy almene betingelser og vilkår

(gældende fra februar 2012)

1. GENERELT
TrustBuddy er et internetbaseret mødested (selskab), der formidler kontakt mellem sine medlemmer, så de kan låne penge til og af hinanden. Medlemmer, der deponerer økonomiske midler hos TrustBuddy, godkender på forhånd betingelserne for udlån af sådanne deponerede beløb. Disse generelle betingelser og vilkår reguler blot det kontraktlige forhold mellem TrustBuddy og et medlem, og det kontraktlige forhold mellem en långiver og en låntager. TrustBuddy er ikke part i nogen låneaftale – kun i disse generelle betingelser og vilkår – og fungerer derved udelukkende som kreditformidler mellem långiver og låntager. TrustBuddy vil sørge for, at de rettigheder, der gælder for långiveren i henhold til den svenske forbrugerkreditlov (2010) (svensk: Konsumentkreditlagen), i videst muligt omfang er sikret. Disse generelle betingelser og vilkår udgør ikke nogen trepartsaftale mellem TrustBuddy, långiver og låntager. Ved at registrere sig som medlem af TrustBuddy godkender et sådant medlem disse generelle betingelser og vilkår og er derved bundet af dem.

2. DEFINITIONER
I disse generelle betingelser og vilkår skal de efterfølgende udtryk have følgende betydninger: Låntager: Et medlem, der er blevet godkendt ved en kreditkontrol og som har anmodet om at få et lån hos TrustBuddy. Långiver: Et medlem, der har deponeret økonomiske midler hos TrustBuddy med det formål at udlåne sådanne midler til en låntager. Låneaftale: En aftale mellem en låntager og en eller flere långivere vedrørende sådanne långiveres forlængelse af et lån til låntageren under TrustBuddys til enhver til gældende betingelser. Disse generelle betingelser og vilkår udgør en del af hver enkelt låneaftale. Låneansøgning: En ansøgning om at få et lån hos TrustBuddy i overensstemmelse med TrustBuddys gældende betingelser for et sådant lån. Låst beløb: Et beløb, der relaterer til udlånt kapital, som er blevet låst af Långiveren. Yderligere beskrevet i Afsnit 7, Medlem: En person som har registreret sig på Websiden og dermed åbnet en TrustBuddy-konto. TrustBuddy-konto: Hvert medlem har en konto på websiden. TrustBuddy: TrustBuddy AB, svensk virksomhed med reg.nr. 556794-5083, registreret adresse: Östermalmstorg 1, 114 42 Stockholm, Sverige. Webside: www.trustbuddy.com eller andre domæner, der måtte blive oprettes fra tid til anden, hvor systemet gøres tilgængeligt, hvorved der kan indgås Låneaftale medlemmerne imellem.

3. REGISTRERING ETC.
Der vil foregå en kontrol af identiteten og/eller kreditværdigheden i forbindelse med registreringen som medlem på websiden. Ved registreringen udføres en kontrol af personens identitet ved hjælp af brugerens CPR-nr., bankkonto og BankID, eller andre lignende identifikations-processer, som fastlægges af TrustBuddy. “BankID” er en personlig elektronisk identifikation, som benyttes til kontrol af personens identitet og elektronisk underskrift på internettet. Ved registrering skal brugeren anvende et BankID som identifikation for at TrustBuddy kan være i stand til at bekræfte medlemmets identitet. Medlemmer bruger også deres BankID’er til at underskrive og acceptere de generelle vilkår og betingelser samt låneaftalen. TrustBuddy påtager sig den lovpligtige informations- og redegørelsespligt, som långiveren er forpligtet til. TrustBuddy påtager sig også at tydeliggøre alle forhold omkring det enkelte lån, både for långiveren, men også for låntageren, således at alle forhold omkring låneaftalen bliver så tydelige som muligt for begge parter. Dette gælder også for visse eventuelle konsekvenser og virkninger, der kan forekomme i låneaftalen.

4. TRUSTBUDDY-KONTOEN
For at være i stand til at indgive en låneansøgning eller yde et lån skal et medlemmet have en TrustBuddy-konto, som fås ved registreringen som medlem (se Afsnit 3 herover). Medlemmet er kontraktligt forpligtet til opbevare sit brugernavn og password omhyggeligt og påpasseligt, så ingen tredjepart kan få adgang til disse informationer. Et medlem skal øjeblikkeligt meddele TrustBuddy hvis han/hun har mistanke om, at en tredjepart har fået adgang til medlemmets brugernavn og password eller ad anden vej har fået adgang til medlemmets TrustBuddy-konto. Såfremt et medlem ikke følger denne regel og ikke adviserer TrustBuddy om en sådan mistanke, vil medlemmet blive holdt ansvarlig for enhver uautoriseret anvendelse af TrustBuddy-kontoen. Et medlem vil blive holdt ansvarligt for ethvert tab eller skader som TrustBuddy eller andre måtte påføres som en konsekvens af medlemmets handlinger på en måde, som er et brud på disse generelle vilkår og betingelser eller ved enhver anden skødesløs handling. TrustBuddy forbeholder sig ret til uden varsel at lukke et medlems TrustBuddy-konto, dersom der opstår mistanke om evt. uautoriseret eller ukorrekt brug. TrustBuddy forbeholder sig endvidere ret til at nægte en bestemt transaktion, dersom TrustBuddy efter eget skøn bedømmer, at anmodningen ikke stammer fra medlemmet selv, eller der er mistanke om anden misbrug. Indskud, som medlemmer foretager på deres TrustBuddy-konti, placeres på en kundekonto (client-konto), hvilket er normalt for alle indskud. Et medlems andel af den fælles klient-konto svarer til medlemmets indskud i forhold til alle andre indskydende medlemmers indskud.
Renter på klient-kontoen tilskrives indskyderne af beløb på klient-kontoen (dvs. kun indskydende medlemmer).
Hvert medlems andel af sådanne renter bliver beregnet hvert kvartal og føjet til tilgodehavendet på TrustBuddy-kontoen for hvert medlem, som er berettiget til sådanne renter.

5. AT LÅNE
Alle lån, som formidles af TrustBuddy, er separate lån med en kreditløbetid på 30 (tredive) dage. Muligheden for at få forlænget kreditløbetiden foreligger. Alle medlemmer af TrustBuddy kan anmode om et lån i overensstemmelse med TrustBuddy’s generelle vilkår og betingelser. Når TrustBuddy modtager en låneansøgning, udføres et identitetstjek og et kredittjek af det medlem, der har indsendt låneansøgningen. En låneansøgning kan når som helst tilbagekaldes af det ansøgende medlem, men ikke efter, at han er blevet godkendt og et lån er blevet bevilget. Et lån gennem TrustBuddy kan bestå af serier på DKK 500 og med et maksimum på DKK 5.000 (fem tusinde), og det vil kun blive bevilget, hvis låntageren accepterer og underskriver en låneaftale ved brug af sit personlige BankID. Låneaftalen bliver overført, lige så snart låntageren har underskrevet med sit BankID. Alle lån, som er formidlet af TrustBuddy, er lån med en kreditløbetid på 30 (tredive) dage. Ønskes en kreditløbetid på en længere periode, kan der anmodes om dette ved at det specifikke lån bliver forlænget af långiveren med ekstra 30 (tredive) dage, og at låntageren betaler en forlængelsesgebyr til TrustBuddy, der står som kreditformidleren.

Låntakeren blir avkrevd dette forlengelsesgebyret på dagen hvor forlengelsen trer i kraft, hvilket er dagen etter forfalle. Dersom betalingen ikke er mottatt innen 10 dager etter forfall tillegges et misligholdsgebyr, og kravet overdras til factoring partner eller oversendes inkasso, hvor gebyret så lægges til låntagerens eksisterende gæld. En låntager har muligheden for anmode om maksimalt 5 (fem) sådanne forlængelser af et specifikt lån. Det aktuelle gebyr er afhængigt af lånets størrelse og er angivet nedenstående: Lånebeløb (beløb lånt i DKK) 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500 4.000 4.500 5.000 Forlængelsesgebyr (gebyr, som skal erlægges i DKK) 95 175 215 245 285 320 365 385 425 470 I tilfælde af at låntageren ikke aktivt har anmodet om forlængelse mindst 10 (ti) dage før lånets aftalte forfaldsdato, og tilbagebetaling af hele lånet (med aftalte renter og gebyrer) ikke er sket på den aftalte dato, betragtes lånet som værende misligholdt. TrustBuddy kan herefter på långiverens vegne overdrage og overføre hele eller dele af låntagerens krav til låntageren til et inkassofirma eller anden tredjepart, i overensstemmelse med det, der aftalt og fastsat i disse generelle vilkår og betingelser. I tilfælde af, at kravet til låntageren er overdraget og overført til et inkassofirma, vil der blive pålagt et ekstra gebyr af TrustBuddy med fradrag af påløbne renter til långiveren. Det aktuelle gebyr er afhængigt af lånets størrelse og er angivet nedenstående: Lånebeløbet (beløb lånt i DKK) 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500 4.000 4.500 5.000 Gebyr på opkrævningstidspunktet overdraget til inkassofirmaet (gebyr betalt i DKK) 565 645 685 715 755 790 835 855 895 940 Såfremt låntageren anmoder om en forlængelse af lånet, selvom långiveren har anmodet om at få lukket hans TrustBuddy-konto, bliver kravet til låntageren overført til andre indskydere, som derefter overtager den oprindelige långivers krav til låntageren, og långiveren modtager betaling af lånet. Det kan derfor tage op til 30 (tredive) dage efter en sådan forespørgsel, før det fulde beløb er tilbagebetalt til långiveren (som, imidlertid altid er afhængigt af, at der er beløb til rådighed på TrustBuddy’s klient-konto til, at den pågældende betaling er mulig).

6. TILBAGEBETALING
Låntagerens tilbagebetaling af hele gælden iht. låneaftalen skal ske til den konto, som er udpeget af TrustBuddy. TrustBuddy er på ingen måde ansvarlig for låntagerens forpligtelse til at tilbagebetale noget beløb til låntageren.

7. AT UDLÅNE
Alle medlemmer af TrustBuddy kan udlåne penge gennem TrustBuddy til andre medlemmer under TrustBuddy’s til enhver tid gældende generelle vilkår og betingelser. Endvidere skal medlemmet for at blive långiver have foretaget et indskud på sin TrustBuddy-konto. Ved at foretage en sådan indbetaling til TrustBuddy accepterer medlemmet at agere som långiver og at indgå en låneaftale med en eller flere låntagere iht. gældende regler for sådanne lån. En långivers indbetalte beløb til udlån er delt op på så mange låntagere som muligt, hvor det enkelte lån kan have op til 50 långivere. En låntager, som låner måske op til DKK 5.000, kan derfor have op til 50 långivere, som hver udlåner DKK 100. Dette gøres for at sprede risikoen og for at reducere potentielle tab for den enkelte långiver. Den specifikke fordeling er imidlertid afhængig af det til rådighed værende antal låntagere og långivere på det aktuelle tidspunkt for lånet. Kredittab udregnes løbende af TrustBuddy og er fordelt på alle långivere afhængigt af deres udlånte kapital. Alle krav til låntagere, som er ultimativt tænkt at være 0 (nul), er sådanne tab. TrustBuddy overfører en låntagers betaling af et hvert beløb, der er forfaldent til betaling (dvs. betaling af kapitalbeløb og renter) iht. låneaftalen, dog med fradrag af relevante gebyrer, til långiverens TrustBuddy-konto så hurtigt som muligt efter registreringen på TrustBuddy’s konto for betalinger. En långiver kan når som helst kræve, at ethvert beløb der står til kredit på långiverens TrustBuddy-konto, bliver overført til långiverens bankkonto, dog kun såfremt der står et beløb til rådighed for dette på TrustBuddy’s klient-konto til en sådan betaling. Ethvert indbetalt beløb, som er lånt ud iht. en låneaftale med en låntager, kan også kræves udbetalt (dog kun såfremt beløbet ikke er det låste beløb, se næste sektion). En del af risikofordelingsmodellen, som TrustBuddy pålægger for at sikre, at en enkelt långiver ikke bliver tynget af lån, som er relateret til låntagere, som misligholder deres lån, eller låntagere, som ikke vil være i stand til at tilbagebetale deres gæld, når den er forfalden til betaling. TrustBuddy’s system er derfor konstrueret således, at 10 (ti) procent af al udlånt kapital til en låntager under en låneaftale er reserveret og låst for tilbagetrækning indtil det tidspunkt, hvor de lån, som de 10 procent relaterer til, er tilbagebetalt af låntagerne – det såkaldte låste beløb. Långiveren kan derfor kræve og modtage tilbagebetaling af de låste 10 procent i det samme tempo, de tilbagebetales af låntagerne, mens tilbagetrækning af de resterende 90 procent kan kræves på et hvilket som helst tidspunkt. Dersom långiveren anmoder om at trække midler ud, som er udlånt, skal denne långiver frafalde sin ret til akkumulerede renter på det pågældende udlånte beløb. TrustBuddy forbeholder sig ret til ikke at udbetale et beløb til långiveren, som er udlånt og dermed låst i en låneaftale med en låntager. Dersom dette er tilfældet, vil långiveren løbende modtage betalinger fra lånerne, inklusive renter, efterhånden som de indbetales til TrustBuddy (i overensstemmelse med gældende betingelser) fra TrustBuddy til långiverens konto. Når en TrustBuddy-konto lukkes, vil den forfaldne, men ikke indbetalte gæld blive fratrukket. Efter en sådan lukning af en TrustBuddy-konto vil medlemmet ikke kunne kræve sin andel af ubetalt gæld udbetalt, som måtte blive indbetalt efter, at TrustBuddy-kontoen blev lukket.

8. SÆRLIGE BESTEMMELSER
(A) TrustBuddy administrerer långiverens betalinger. (B) TrustBuddy administrerer låntagerens betalinger. (C) Långiveres og låntageres identitet angives ikke i låneaftalerne, dels af sikkerhedsgrunde, dels af praktiske grunde, idet hvert enkelt formidlet lån har flere långivere. TrustBuddy forpligter sig til at holde långivers og låntagers identitet hemmelige over for tredjepart, medmindre de tilsiges at afsløre sådanne oplysninger via en retskendelse, eller forpligtes hertil af politiet eller anklagemyndigheden. (D) Långiveren giver herved – ud over det, der er angivet i disse generelle betingelser og vilkår – TrustBuddy ret og fuldmagt til at repræsentere långiveren i alle eventuelle anliggender, der vedrører krav over for låntageren og/eller til at anmode en tredjepart om at træffe alle eventuelle nødvendige juridiske foranstaltninger, som TrustBuddy er berettiget til at træffe i henhold til låneaftalen eller disse generelle betingelser og vilkår samt alle rettigheder, der gælder långiveren i almindelighed. Derudover overdrager långiveren TrustBuddy retten til på långiverens vegne at overdrage långiverens krav over for låntageren helt eller delvist til en tredjepart eller, i stedet for overdragelse af kravet, at anmode en tredjeparts-inkassovirksomhed om at opkræve et sådant skyldigt beløb. TrustBuddy skal i sidstnævnte tilfælde anses som betroet inkassofirma på långiverens vegne. (E) Ud over det, der er angivet under punkt (D) ovenstående tildeler långiveren herved TrustBuddy en uigenkaldelig fuldmagt til at repræsentere långiveren i alle eventuelle sager, der er relateret til låneaftalen, herunder, men ikke begrænset til, at underskrive alle dokumenter, forhandle alle aftaler og foretage alle transaktioner med relation til låneaftalen samt i enhver anden henseende repræsentere långiveren med hensyn til dennes kontraktlige forhold til låntageren.

9. RENTER
Den gældende rentesats for et lån hos TrustBuddy fastlægges af TrustBuddy efter eget skøn, og den er den samme for alle låneaftaler. Rentesatsen for et lån er 12 (tolv) procent.

10. GEBYRER
Låntageren betaler i tillæg til renter for et lån også et gebyr til TrustBuddy for administration og opsætning af låneaftalen i deres egenskab af kreditformidler (se yderligere i Sektion 5 vedrørende relevante gebyrer). Alle sådanne omkostninger er indeholdt i termen “effektiv rentesats”. Den effektive rentesats kan ses på [?Link]. Långivere og låntagere skal også betale et medlemsgebyr og registreringsgebyr til TrustBuddy. Registreringsgebyret opkræves ved registreringen som medlem ved modtagelse af “pay-to-receive” tekstbesked (DKK 30), som indeholder brugernavn og password til websiden. Der opkræves også et månedligt medlemsgebyr med et minimum ved modtagelse af “pay-to-receive” tekstbesked (DKK 30), som indeholder medlems/kontoopdatering. TrustBuddy forbeholder sig ret til at trække et sådant beløb (DKK 30) fra medlemmets TrustBuddy-konto hver måned i stedet for at benytte pay-to-receive tekstmeddelelse. I tilfælde af at et lån bliver forlænget, bliver låntageren afkrævet et eller flere forlængelsesgebyrer (se yderligere i Afsnit 5 vedrørende relevante gebyrer). Endvidere bliver låntageren afkrævet et ekstra gebyr i forbindelse med en overdragelse af et krav mod låntageren til et inkassofirma (se yderligere i Afsnit 5 vedrørende relevante gebyrer).

11. SEN BETALING
Såfremt låntageren ikke betaler et forfaldent beløb (dvs. lånebeløbet og aftalte renter samt gebyrer) på den aftalte dato, vil en påmindelse om betalingen blive sendt til låntageren i en pay-to-receive tekstmeddelelse. Såfremt låntageren ikke foretager betalingen inden 10 (ti) dage efter den første påmindelse, bliver det udestående beløb opkrævet ved almindelige regler for gældsopkrævning af et inkassofirma, som TrustBuddy samarbejder med. TrustBuddy kan også overdrage og overføre långivers krav til låntageren, eller dele heraf (inklusive aftalte renter og gebyrer) under et bestemt lån til tredjepart.

12. MORARENTER VED SEN BETALING ETC.
Hvis betaling af en lån eller dele heraf, renter eller gebyrer ikke sker i tide, har TrustBuddy ret til at pålægge låntager morarenter på 2 procent pr. måned sammen med gebyrer for påmindelser og gældsopkrævning iht. gældende regler.

13. LUKNING AF EN TRUSTBUDDY-KONTO ETC.
Et medlem, som ikke har nogen udestående forpligtelser over for et andet medlem eller TrustBuddy, og som ikke har penge låst i en låneaftale, kan når som helst vælge at lukke sin TrustBuddy-konto på websiden. TrustBuddy kan umiddelbart ophæve de kontraktlige relationer til et medlem og lukke medlemmets TrustBuddy-konto, hvis medlemmet har miskrediteret TrustBuddy, gentagne gange eller på anden vis ikke har overholdt de generelle vilkår og betingelser, eller i tilfælde af konkurs, død eller hvis medlemmet på anden vis ikke længere opfylder betingelserne for at være medlem iht. de generelle vilkår og betingelser. TrustBuddy har også ret til at ophæve de kontraktlige relationer og lukke medlemmets TrustBuddy-konto, dersom medlemmet er involveret i illegale aktiviteter eller hvis mistanke om sådanne aktiviteter forekommer. Ved lukning af en TrustBuddy-konto iht. de generelle vilkår og betingelser bliver alle beløb, der står i kredit på denne TrustBuddy-konto overført til medlemmets bankkonto, såfremt en sådan konto er kendt af TrustBuddy. I tilfælde af, at en sådan konto ikke er oplyst af medlemmet eller på anden vis er kendt af TrustBuddy, bliver beløbet tilbageholdt på TrustBuddy’s klient-konto. Skulle et medlem ikke have fremsat et krav om at få beløbet og de påløbne renter udbetalt inden for 3 (tre) år fra datoen for ophøret af de kontraktlige relationer, vil beløbene tilgå TrustBuddy som dets ejendom.

14. OVERDRAGELSE ETC.
Et medlem kan ikke tillade anvendelse af, overdrage, overføre eller pantsætte sin TrustBuddy-konto til tredjepart. En långiver eller låntager har ikke ret til at overdrage, overføre eller pantsætte sine rettigheder eller forpligtelser iht. de generelle vilkår og betingelser eller en eventuel låneaftale. TrustBuddy har ret til at overdrage, overføre eller pantsætte sine rettigheder og forpligtelser iht. de generelle vilkår og betingelser til tredjepart.

15. PERSONLIGE DATA
TrustBuddy er ansvarlig for behandlingen af personlige data iht.gældende love og bestemmelser. Sådanne personlige data som et medlem giver til TrustBuddy i forbindelse med åbningen af en TrustBuddy-konto eller som på anden vis bliver registreret af TrustBuddy, bliver behandlet af TrustBuddy og andre organisationer, som TrustBuddy samarbejder med i forbindelse med administration af TrustBuddy-kontoen, og for TrustBuddy’s opfyldelse af forpligtelser i henhold til låneaftaler. Endvidere udgør sådanne personlige data basis for TrustBuddy’s marketing- og kundeanalyser, forretningsudvikling, risikohåndtering, men også informationer vedrørende et medlems gældssituation under lån formidlet af TrustBuddy. TrustBuddy kan også, dersom medlemmet ikke har anmodet om en direkte marketingblokering, anvende sådanne personlige data til brug for direct marketing. Hvis et medlem ønsker at modtage oplysninger om, hvilke personlige data der er behandlet med relation til medlemmet af TrustBuddy, eller ønsker at anmode om en ændring i sådanne data, skal en skriftlig anmodning sendes til TrustBuddy AB, Östermalmstorg 1, SE-114 42 Stockholm, Sverige. Skulle medlemmet ikke ønske at modtage direct marketing-materialer fra TrustBuddy, skal medlemmet anmode om dette direkte på websiden eller kontakte TrustBuddy.

16. ÆNDRING AF REGISTREREDE INFORMATIONER
Er det aktuelt, skal et medlem umiddelbart foretage ændringer i de registrerede personlige data, som fx navn, adresse og andre oplysninger, der er registreret på websiden, direkte på websiden.

17. RAPPORTERING
Informationer om ukorrekt adfærd eller kreditmisbrug bliver overgivet af TrustBuddy til kreditvurderingsbureauer og/eller relevante myndigheder. TrustBuddy kan i sådanne tilfælde f.eks. afgive oplysninger om skatter, gebyrer eller fradrag i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser i det land, hvor medlemmet er bosat. TrustBuddy forbeholder sig også ret til at afgive oplysninger til visse landes myndigheder i overensstemmelse med enhver gældende lov eller bestemmelse i det pågældende land om forretninger udført af TrustBuddy og dets medlemmer. Dette kan f.eks. dreje sig om rapportering iht. gældende love og bestemmelser om hvidvaskning af penge. TrustBuddy tilbageholder hver gang betaling af renter og på vegne af visse långivere svensk forskudsskat (på svensk: ”preliminärskatt”) i overensstemmelse med svensk skattelovgivning. Forskudsskat udskrives iht. de til enhver tid gældende skattesatser. TrustBuddy indbetaler en sådan tilbageholdt skat til det Svenske skattevæsen (på svensk: Skatteverket). Den tilbageholdte skat vil naturligvis reducere udbetaling af renter til långiveren i forbindelse med tidspunktet for udbetalingen. De årlige kontroloplysninger (på svensk: kontrolluppgift) bliver sendt til de svenske skattemyndigheder i overensstemmelse med dette.

18. BEGRÆNSNING AF ANSVAR
TrustBuddy er ikke ansvarlig for eventuelle tab, som forekommer på grund af fejl i Internet-forbindelserne eller fejl i TrustBuddy’s kommunikationslinks og hindrer adgang til websiden og/eller en TrustBuddy-konto. Endvidere er TrustBuddy ikke ansvarlig for tab, som er forårsaget af fejl, defekter og afbrydelser i TrustBuddy’s systemer, og som hindrer adgang til websiden og/eller en TrustBuddy-konto, såfremt TrustBuddy imidlertid har ageret med normal forsigtighed. TrustBuddy er ikke ansvarlig for tab forårsaget af et lands lovgivning eller regeringsbeslutninger, krig, nedetider i de offentlige kommunikationssystemer, finansielle systemer, strejker, blokader, boycots, lockouts eller andre lignende omstændigheder (force majeure). Undtagelserne vedrørende strejker, blokader, boycots og lockouts gælder også, hvis TrustBuddy selv er genstand for sådanne hændelser eller deltager i tilsvarende konflikter. Skader forårsaget af andre omstændigheder end dem, der er listet herover bliver ikke kompenseret af TrustBuddy, hvis TrustBuddy har ageret med normal forsigtighed. TrustBuddy påtager sig under ingen omstændigheder noget ansvar for indirekte skader. Såfremt en af ovenstående hændelser hindrer TrustBuddy i at gennemføre transaktioner som f.eks. betalinger eller lignende, bliver dette gennemført, så snart det er muligt.

19. ÆNDRINGER I DE GENERELLE VILKÅR OG BETINGELSER. TrustBuddy forbeholder sig ret til at ændre disse generelle vilkår og betingelser uden forudgående varsel eller godkendelse fra medlemmerne. Ændringer i de generelle vilkår og betingelser vil blive oplyst til medlemmerne uden unødig forsinkelse, hvilket sker på de enkelte medlemmers TrustBuddy-konti. Et medlem har i sådanne tilfælde ret til umiddelbart at opsige sit medlemskab og lukke sin TrustBuddy-konto (under iagttagelse af de begrænsninger anført i de generelle vilkår og betingelser og specielt om lukning af en TrustBuddy-konto). Sådanne gældende generelle vilkår og betingelser vil også gælde for låneaftaler, som allerede er trådt i kraft på tidspunktet for ikrafttræden af ændringerne i de generelle vilkår og betingelser.

20. GÆLDENDE LOVE OG TVISTER
Svensk lov gælder for disse generelle vilkår og betingelser og i tilfælde af tvister mellem medlemmerne om en låneaftale og i tvister mellem medlemmer og TrustBuddy. Låntagere, som er utilfredse med den service, der ydes af TrustBuddy, kan kontakte det svenske forbrugerklagenævn (på svensk: Allmänna Reklamationsnämnden). Det svenske forbrugerråd (på svensk: Konsumentverket) giver vejledning for at sikre overensstemmelse med den svenske forbrugerkreditlov: Konsumentverket Box 48 651 02 Karlstad