Landets studerende har meget svært ved at få studiejob. Danske Studerendes Fællesråd frygter, at de studerende gældsætter sig hårdere.

Årets rekordmange studerende har udsigt til en studietid med mere pasta med ketchup og større risiko for gæld end generationerne før dem.

Det er blevet næsten umuligt at supplere SUen med et studiejob, lyder det fra Danske Studerendes Fællesråd, der nu advarer om, at denne generation af studerende vil gældsætte sig hårdere end tidligere, skriver Avisen.dk.

– SUen er jo som den hele tiden har været, og når det er svært at få job, er lån det sidste man kan ty til: Minilån, SU-lån, banklån, kviklån. Men de skal jo betales tilbage igen, siger Torben Holm, formand for Danske Studerendes Fællesråd til Avisen.dk.

Unge under 30 år skylder over 30 milliarder kroner væk og unges samlede gæld er steget de seneste fem år. Og mens unge tidligere havde sparet op under deres sabbatår eller med sommerferiearbejde før de skulle starte med studiet, så møder flere tomhændet op til studiestart. – De får en hårdere studietid, fordi det er sværere at få et studie- og sommerferiejob, siger chefanalytiker Jonas Schytz Juul fra AE-Rådet til Avisen.dk.

Og selvom uddannelsen i sig selv er gratis er det nemlig langt fra billigt at begynde på den.

Ifølge forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea, koster over 10.000 kroner at starte på et studie. Det er penge til bøger, it-udstyr, flytning, ofte til en anden by og rus-tur og andre intro-arrangementer.

Hverken Ann Lehmann Erichsen eller Torben Holm tror, at de studerende i stedet får pengene med hjemmefra.  – Det vi har set er, at unge forgælder sig. Ikke sådan at flere unge har gæld, men at nogle stifter højere gæld, siger Torben Holm til Avisen.dk.

Han slår fast, at det ikke er muligt at gennemføre en uddannelse kun på SU. Sidste DSF undersøgte det i 2010, manglede en studerende i snit 1.000 kroner om måneden selv efter studiejob og økonomisk støtte fra familien. Hullet blev dækket med lån.

Med en dimmitendledighed på over en trediedel et år efter de er færdiguddannede, er det op af bakke at få betalt af på lånene igen.

Torben Holm har set mange med udemærkede CVer, der ikke kunne få studiejob. Især ikke studierelevant abejde, som vel igen vil gøre det endnu sværere at komme ind på arbejdsmarkedet.

I Ae-Rådet understeger Jonas Schytz Juul, at det stadig er en god forretning at tage en uddannelse. Set over et helt liv.

Källa: BT af  Tirsdag den 14. august 2012, 06:11 Updated: Fredag den 21. september 2012, 06:09

Kviklån: Forbrugerne skal have bedre muligheder for at klage over lån med urimelig høje renter. Lånene skal desuden mærkes i forhold til risiko, foreslår regeringen.

Når regeringen mandag præsenterer en såkaldt forbrugerlovpakke, er det måske godt nyt til de danske forbrugere. Regeringen kommer med 23 konkrete punkter, hvor man vil styrke forbrugernes rettigheder, blandt andet inden for finans- og låneområdet, skriver DR Nyheder.

– Det er urimeligt at blive udsat for renter på over 100 procent i årlige omkostninger, siger erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF).

Konkret ønsker regeringen at give forbrugerne mulighed for at klage over de såkaldte kviklån eller SMS-lån. En klageinstans skal kunne sætte et loft over, hvor meget et lån må koste. Lån opgøres i ÅOP, som er de samlede årlige omkostninger i procent.

– Så kan man klage, hvis man har taget et lån med urimeligt høje renter. På den måde får vi fastsat et niveau, som har karakter af et loft over, hvad der er rimeligt, siger Ole Sohn til DR Nyheder.

Desuden vil regeringen give boliglån en såkaldt trafiklys-mærkning. Gode lån, som eksempelvis 30-årige, fastforrentede lån, skal have et grønt lys. Flexlån og afdragsfrie lån skal have et gult lys, mens lån baseret på udenlandsk valuta eller swap-lån udstyres med et rødt lys. Regeringen ønsker således at advare mod det mest risikable boliglån.

Konservative er skeptiske over for at begrænse forbrugernes muligheder for at optage kviklån.  De bruges jo af familier til at købe en sofa eller et fjernsyn, som betyder noget for familien. Hvis man lægger yderligere restriktioner for det, så har familierne ikke den manøvredygtighed, siger partiets finansordfører, Brian Mikkelsen til DR Nyheder.

Brian Mikkelsen advarer mod et loft, fordi det kan skabe et sort lånemarked. – Så går folk ud på et lånemarked, hvor der kan være kriminalitet og andre ting involveret, og så er familierne jo for alvor i fedtefadet, siger han.

Erhvervs- og vækstministeren præsenterer et samlet forbrugerpolitisk udspil på et pressemøde mandag formiddag.

Källa: BT af Søndag den 19. august 2012, 19:22 Updated: Fredag den 21. september 2012, 06:30